Den danske festivalsæson er lige startet, og sommeren har endelig meldt sin ankomst trods til stadig noget svingende vejr. Det betyder altså, at der er mange mennesker, der benytter sig af at ligge i telt for tiden – ikke kun på festivaller, men også på campingpladser verden over.

Alle teltbrugere kender derfor formentlig også til den indelukkende og varme atmosfære, der typisk opstår i teltet, særligt i sommerperioden.

Tips til et køligt telt

Det bedste du kan gøre for at holde dit telt køligt, er selvfølgelig at placere det på en skyggeplads. Ikke desto mindre kan det være umuligt, især på festivalpladser, hvor der som oftest ikke er mange træer og lignende, til at tage solens stærke varme.

Har du ikke mulighed for at finde en skyggeplads til dit telt, kan du imidlertid forsøge at placere det på linje med vinden, hvilket også kan hjælpe på at holde det køligt. Har dit telt vinduer eller mesh til ventilation, er det en god idé at rette disse mod vindens retning. Det kan give en god brise i teltet og sørge for at holde det nogenlunde køligt i løbet af dagen, hvor solen brager derudaf.

Opholder du dig et vindstille sted, eller vil du gerne have endnu mere luft i teltet, kan du investere i en blæser. Der findes nemlig blæsere på markedet, der er særligt udviklet til campingtelte. Disse vil enten være batteridrevet eller drevet af bærdygtige energikilder. Blæsere vil være med til at øge luftstrømmen i teltet og holde det køligt i varmen.

Man kan også få et underlag til teltet, der skulle hjælpe med at holde det køligt i varmt vejr, hvilket kunne være en god investering, hvis man camperer i meget varme lande.

Foruden at holde teltet køligt, er det også vigtigt at holde din krop nogenlunde køligt. Det gøres ved at drikke masser af vand for at holde kroppen hydreret.