Få styr på indretning i campingvognen
Er du nybegynder i campingverdenen og skal til at indrette din campingvogn/udvide dit campinggrej eller trænger du bare til at få skriftet noget af campingudstyret ud, så kan du få et par gode tips med denne guide.
Det er ofte en rigtig god idé at tænke indretning med en praktisk indstilling, når det kommer til camping. Det vil sige plastmøbler, ting der kan genbruges og boliginteriør i plast eller andet materiale, der let kan vedligeholdes med en klud eller lignende.
Guide for fastligger-campisten
Selvom det er godt at holde det praktisk med lette møbler, der samtidig er nemme at rengøre, så kan man alligevel gøre lidt mere, når man er fastligger, da man sjældent eller aldrig flytter campingvognen, forteltet osv.
Circle havemøbelsæt med helt op til seks siddepladser og et rundt bord, kunne være ideelt til forhaven foran campingvognen, da man oftest camperer flere sammen eller har gæster jævnligt. Sættet er let at holde, der kan tilkøbes hynder og det kan sagtens stå i forteltet om vinteren, når man ikke opholder sig på campingpladsen.
Skagenlund havesættet er et lidt mindre sæt, der kunne sættes i forteltet, så der også er mulighed for at trække ’indenfor’, hvis det bliver koldt.
Derudover kan det også betale sig at gøre det hyggeligt med nogle krukker og lysestager.
Guide for ferie-campisten
Som ferie-campist, der kun slår sig ned for kortere perioder, er det vigtigt at tænke praktisk, så det er nemt at pakke tingene sammen uden det store besvær. Antibes havesættet er godt nok i træ, så det kræver en gang træolie indimellem, men derudover kan både bord og stole foldes sammen og lægges ind i campingvognen eller bilen, når man skal pakke sammen.
Fatboy hængekøjerne fylder heller ikke så meget, og de er nemme at slå ud og ind, hvorfor det kan være en god ’liggestol’ at have med på campingferien.
Det kan også være rigtig rart at have en parasol til de varme dage. Her fås Bari parasollen til bare 50 kroner. Den fylder ikke meget og kan nemt slås sammen.