Mange læsere har hvert år stemt om hvilken campingplads i Danmark, som er den bedste, hvor man har de bedste aktiviteter og højeste kvalitet og service. Prisen er nu igen vundet af Hasmark Strand Camping, som ligger i Otterup på Fyn. Man kan her leje nogle herlige hytter eller slå sit eget telt op. Læs meget mere om Hasmark Strand Camping på deres hjemmeside.

Bedste campingplads i Danmark 2 år i træk

Berlinske Media, der rummer både BT, Berlingske, rejseliv.dk, m. fl. har spurgt deres læsere om hvilken campingplads, der var den bedste i hele Danmark. Cirka 9.000 danskere stemte i løbet af foråret, og Hasmark Strand Camping løb med hele 40 % af alle stemmerne.

I starten var det alle mod alle, gæsterne skulle bestemme, hvem der skulle være i blandt de 5 nominerede campingpladser, og allerede her var Hasmark Strand Camping favoritten. Det var et fint selskab, Hasmark Strand Camping var kommet i, og vi er bare så stolte over at løbe med titlen.

Man kan ikke få et bedre skulderklap for det arbejde, vi sammen med vores team af dygtige medarbejdere yder i hverdagen, det er uvurderligt, og vi er så taknemlige for at alle medarbejdere er med til at skabe en god stemning og hæve serviceniveauet til en titel som Danmarks bedste campingplads.

Vores gæster har gjort det igen. Hasmark Strand Camping er igen i 2014 blevet kåret som Danmarks bedste campingplads. Vi er blevet kåret som Danmarks bedste Campingplads for andet år i træk af rejseliv.dk og B.T.

Vi skylder selvfølgelig også en stor tak til dem, der har stemt på os, det er altid nemmere, at få folk i tale, hvis de er utilfreds med noget, anderledes er det som regel, når der skal uddeles roser – så det er fedt at så mange, der kender os og har prøvet at bo på vores plads, har været positivt stemt.

På gensyn på Danmarks bedste campingplads!